Blandt Oscar Petersons mange, mange plader, sætter jeg denne, der er indspillet i 1971 hos Hans Georg Brunner-Schwer i Villingen med NHØP på bas og Louis Hayes på trommer, højest. Det skriver jeg absolut ikke, fordi jeg er blevet grebet af en national grille, men fordi danskeren var den første bassist, der matchede Peterson i virtuositet og formåede at udfordre ham. Og det forstod Peterson både at respektere og at udnytte på disse optagelser. Jeg ved ikke, om han tidligere har overladt det til sin bassist at introducere melodien og siden at afslutte numret med den, som han gør det i Richard Rodgers' 'Younger Than Springtime'. Jeg har heller ikke tidligere hørt en bassist få så meget solistisk spillerum, som det er NHØP forundt her. Eller at yde et så frit og dybt integreret modspil, som NHØP i sit akkompagnement skaber det i Charles Chaplins 'Smile' eller Fletcher Hendersons 'Soft Winds'. Og selv om Peterson enkelte steder forfalder til at blive mere bombastisk end jeg bryder mig om, så er det gennemgående indtryk af hans spil en lethed og en luftighed, der holder både klichéerne og overbroderingerne i skak. Også repertoiret, der rummer så sjældent spillede perler som Jerry Bocks 'Where Do I Go From Here' og Duke Ellingtons 'Just Queeze Me', er udsøgt, og en mere ideel trommeslager end Louis Hayes kan det ligeledes være svært at forestille sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Marco Rubio: En »historisk aftale«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce