Musikalitet kan ytre sig på forskellige måder. Pianisten Olivier Antunes er i besiddelse af den form, der baserer sig på en højt udviklet opfattelsesevne. Alting synes at falde ham let. Det gælder blandt andet hans ubesværede instrumentale håndelag og hans sans for at iklæde en melodi en velklingende harmonisk dragt. Omvendt synes fordybelse, evnen til at trænge ind til musikkens inderste kerne, ikke rigtigt at være hans sag. Det kommer også til udtryk i hans samarbejde med bassisten Jesper Lundgaard på en cd, der ved siden af fem numre fra jazzens standardrepertoire rummer en amerikansk spiritual og ni danske salmer og sange. Og netop med henblik på de sidstnævnte viser Antunes' tilgang til musikken sig at være problematisk. Det går fint nok i 'Jeg ser de lysegrønne øer' og 'Lad det synge sødt i sky', hvor den let anslåede tone, han dyrker, føles i smuk overensstemmelse med forlægget. Men især salmerne ejer en melodisk styrke og renhed, der svækkes ved synkoperinger, en for 'lækker' harmonisering og overflødige ornamenteringer. Et eksempel er 'Tit er jeg glad', hvor Lundgaards solo af nævnte grunde markerer sig med en helt anden vægt end Antunes'. Hvorimod Lundgaard, der ellers cd'en igennem yder en fortræffelig indsats, i 'Hjerte, løft din glædes vinger' falder for fristelsen til at lade selve temaet i stikken til fordel for rent harmoniske opløsninger. Duospil af fornemste klasse hører man til gengæld i 'Come Sunday' og 'Autumn Leaves'.