Anmeldelse: Coltranes gemte og glemte album er absolut et lyt værd, også selv om niveauet ikke er helt så højt, som vi er vant til

»Det er en original, ikke sandt?«, lyder det fra Rudy Van Gelder i teknikerrummet. John Coltrane svarer lakonisk: »Ja«. Så blæser han nummeret i gang med sopransaxofonen, en fanfareagtig kvikblues, som aldrig er hørt før fra Coltrane og hans berømte kvartet med pianist McCoy Tyner, bassist Jimmy Garrison og trommeslager Elvin Jones.

Den med spænding ventede udgivelse, ’Both Directions at Once – The Lost Album’, en fuld pladeoptagelse fra 1963, rummer flere interessante ting og er i det hele taget en god historie. For det er utroligt, at det fortsat kan lade sig gøre at finde hidtil overset musikalsk guld i gemmerne, der hidrører en så væsentlig og nærstuderet skikkelse som John Coltrane, jazzens saxofonspillende himmelstormer med så stor indflydelse på generationer, musikalsk som åndeligt.

Men det hænder, heldigvis. I 2005 fandt man f.eks. nogle uregistrerede, men meget væsentlige koncertoptagelser fra Carnegie Hall i 1957, med Thelonious Monk Quartet og John Coltrane i Radio Voice of Americas arkiver. Et sjældent fund, der belyser de to giganters korte, men vigtige samarbejde på et afgørende tidspunkt i begges karrierer.