Lyt til artiklen
Den fascinerende egenartede ’Jeunehomme’-koncert nr. 9 og den kortere, mindre kendte og også betydeligt mindre ambitiøse nr. 11 er repertoiret på dette 2. kapitel af den tyske pianists Mozart-projekt.
Han er et udpræget lyrisk gemyt, hvis stærke sider er lethed og en sødmefuld, blødt afskygget klang med et fint pedalslør. Den drømmende, til tider næsten selvnydende hengivelse til øjeblikket har absolut sine poetiske kvaliteter, ikke mindst i ’Jeunehomme’s stemningsmættede andantino, men gennemgående savner man retning og dynamik i formningen, skarphed i rytmen og noget maskulin energi i de hurtige satser.
