Lørdag 24. februar kunne operaen som genre fejre 400-års fødselsdag. På den dato i 1607 præsenterede den omtrent 40-årige og allerede temmelig berømte kapelmester Monteverdi ved hoffet i Mantova sit første musikdramatiske forsøg, der meget passende behandlede den klassiske myte om musikkens magt: sagnet om Orfeus og Eurydike. Strengt taget var det faktisk ikke verdens første opera. Dén så dagens lys i Firenze allerede ti år tidligere med komponisten Jacopo Peris ’Dafne’, og en håndfuld lignende værker var produceret i Firenze og Rom, inden Monteverdi tog udfordringen op. I forhold til disse første forsøg var ’L’Orfeo’ imidlertid et så afgørende kunstnerisk spring fremad, at det formentlig reddede genren fra at ende i en blindgyde.
Værket er i dag almindeligt anerkendt som operahistoriens første fuldbyrdede mesterværk. Akkorden opfundet På den tid fandtes der i mange norditalienske byer ’akademier’, en slags kulturelt-intellektuelle studiekredse i renæssancens ånd for musikere, litterater og interesserede adelige.
