Engang var live-cd’er sjældenheder, som klassisk-aficionadoer jublede over, fordi man her kunne nyde en særlig gnist og gejst. I dag er live-indspilninger slet og ret måden, klassiske orkesteroptagelser bliver til på. Man splejser et par koncertoptagelser sammen med lidt efterfølgende lappearbejde, og vupti har man en cd.
Det er langtfra så dyrt som at lave en studieoptagelse med et orkester på 80 mand, og hvis orkestret er så godt som München Filharmonikerne, kan man opnå et sømløst, energisk og rigtig udmærket resultat. Men derfra og til at forsyne hver eneste udgivelse med et klistermærke på coveret, der – som på denne ’Thielemann in Munich’-cd – indikerer live-indfanget verdenssensation, det er unægtelig at stramme markedsføringsskruen. München Filharmonikernes faste dirigent, Christian Thielemann, dirigerer udelukkende musik af tyske komponister(!) Men mens hans Strauss ofte har været virkelig god, bevarer Brahms’ storladne 1. Symfoni under Thielemanns ledelse en slags hinde, som dirigenten trods al fokus, fremdrift og smukke solo- og tuttipræstationer ikke får prikket hul på. Kun i finalen kommer vi op at ringe.
