Lyt til artiklen
I Tjajkovskijs ’Spar Dame’ tager Hermann sit liv efter at have sat kærligheden over styr i sin ludomani, men i Puskins tilgrundliggende novelle bliver han sindssyg. Derfor har Dodin valgt at se hele forløbet fra hans sygeseng.
Erindring og fantasi flyder sammen lige som de øvrige medvirkendes identitet, og det fungerer fra begyndelsen meget overbevisende; men det holder ikke at fastholde fortælleperspektivet gennem hele operaen. Når identiteterne udviskes, følger de dramatiske spændinger med, og når hovedpersonen berøves enhver faldhøjde, er tragedien definitivt afvæbnet.
