Med udseende som en italiensk fotomodel og en stemme, der gaber over ikke bare de italiensk-franske middelhavsklassikere Puccini, Verdi og Massenet, men også tyske romantikere som Weber og Wagner er den unge stjernetenor Jonas Kaufmann en overvældende oplevelse.
Ikke hver dag kommer den slags stortalenter forbi. Han spænder lige fra Mozart, som den unge tyske tenor har sunget masser af på scenen, til Wagners ’Mestersangerne’, som han her præsterer et uddrag fra i form af Walther von Stolzings bredt udspundne prissang.




























