Det begynder med en rullende brænding. Hvid støj bringes til at pulsere som blodet i et system af årer. Klangene er elektroniske. Blandet med klange fra harpe og slagtøj. Den elektroniske bearbejdelse virker modernistisk på en måde, der i dag klinger altmodisch, og læser man pladenoterne til en ny cd med hidtil ukendte værker af Else Marie Pade, åbenbares det da også, at hun begyndte på ’Aquarellen über das Meer’ i 1968, hvor danskeren deltog i et af kompositionsmusikkens historisk berømte modernismekurser for komponister i Darmstadt i Tyskland.
Stort klangepos
Resultatet – et stort klangepos med recitation – varer en hel halv time. Det har sin titel efter en serie med 21 akvareller af havet, men især defineres det ved sit skelet af ord: et langt, tysksproget digt.
Teksten i sig selv besynger på nærmest romantisk vis oceanet som mor og far. Elsker og elskerinde. Evigt stjernespejl og ungdomskilde.




























