Af de oprindelige ritualer og mirakler er ikke meget tilbage: intet gralstempel, ingen gral, ingen tryllehave, intet langfredagstrylleri, men et samfund i dyb krise. Amfortas udfries ikke med helbredelse, men med døden, mens Kundry overlever og leder Parsifal bort fra den stivnede, mandsdominerede kultverden mod et forklarelsens lys: Den moderne tysker forkaster ideologiernes ødelæggende magt, der har kostet det 20. århundrede så dyrt. Nagano understreger det lyriske i partituret med kammermusikalsk intimitet i en meget nutidig fortolkning uden patos eller salvelsesfuld selvsmagen. En ukontroversiel 'Parsifal' er det ikke, men ukrukket, smuk og oprigtig med fremragende præstationer overalt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























