Af de oprindelige ritualer og mirakler er ikke meget tilbage: intet gralstempel, ingen gral, ingen tryllehave, intet langfredagstrylleri, men et samfund i dyb krise. Amfortas udfries ikke med helbredelse, men med døden, mens Kundry overlever og leder Parsifal bort fra den stivnede, mandsdominerede kultverden mod et forklarelsens lys: Den moderne tysker forkaster ideologiernes ødelæggende magt, der har kostet det 20. århundrede så dyrt. Nagano understreger det lyriske i partituret med kammermusikalsk intimitet i en meget nutidig fortolkning uden patos eller salvelsesfuld selvsmagen. En ukontroversiel 'Parsifal' er det ikke, men ukrukket, smuk og oprigtig med fremragende præstationer overalt.