Sjællands Symfoniorkester fyrede widescreentemaerne fra ’Star Wars’ af i april, og i Koncerthuset har der været en hel serie af koncerter med filmmusik. Selv tegnefilmikonet Snurre Snup fik sin aften i DR’s nye hus i sommer. Aarhus Symfoniorkester har hyret Ole ’Bogart’ Michelsen til at være konferencier nu her 25. november til en koncert med musik af blandt andre John Williams og Erich Wolfgang Korngold, og begge de sidstnævnte filmmusikgiganter var på plakaten, da den amerikanske dirigent John Mauceri besøgte DR SymfoniOrkestret ved denne uges Torsdagskoncert. Her handlede det nemlig om filmmusikken fra Hollywood. Sådan i bredt begreb. Hollywoods musikalske godfather Mauceri er Hollywoods musikalske godfather. Intet mindre. Han er bedste venner med John Williams, personligt bekendt af Korngolds efterkommere, og så er han manden, der genoplivede Stokowskis gamle Hollywood Bowl-orkester.
At opleve netop denne mand dirigere netop dette repertoire var en oplevelse, der også inspirerede DR’s orkester. Særlig en 25 minutter lang koncertsuite over Korngolds oscarvindende partitur til ’Robin Hood’ tog ikke bare kegler i den fyldte sal. Også musikerne nød at spille musikken. En væsentlig del af fascinationen bestod i Mauceris introduktioner. Bevæbnet med mikrofon og en behageligt blød stemme fortalte han om den vanvittige tid i 1930’erne, hvor nazisterne tvang de store wienerkomponister Arnold Schönberg og Korngold til at flygte til USA, hvor begge havnede i Hollywood. Publikum blev oplyst At få kædet et sjældent spillet stykke kunstmusik som Schönbergs 2. Kammersymfoni sammen med antipoden Stravinsky og at opleve, hvordan begge indflydelser kunne munde ud i Bernard Hermanns flænsende ’Psycho’-strygere, var rigtig interessant. Man lærte simpelthen ved at lytte. Stravinsky stod ikke på programmet, men Schönberg og hans kammersymfoni gjorde. Det samme gjorde Richard Strauss. Repræsenteret ved et måneskinssmukt uddrag af hans sidste opera. Når Mauceri demonstrerede, hvordan den kunstmusiktradition, nazisterne havde jaget ad Hollywood til, udgør selve de skuldre, John Williams’ skævsmukke toner til ’Nærkontakt af tredje grad’ står på, så havde alle fået en oplevelse, der ikke bare underholdt, men gjorde klogere.
