Den herligt excentriske canadiske pianist Glenn Gould spillede Bach sådan nærmest hængende over flyglets tangenter. Med en holdning som en gibbonabe. Han sang og dirigerede med den ledige hånd, mens han skabte musikalske fortolkninger af uovertruffen, dybt personlig styrke.
Nu har Glenn Gould fået en efterfølger.
Sådan da, i hvert fald.
Den franske pianist David Fray er endnu ikke fyldt 30, men med en lige så excentrisk, ret selvoptaget attitude foran flyglet synger og nynner han som en anden Gould. Enorme musikalske kvaliteter
Publikum har allerede spærret både øjne og ører op. Ikke mindst over David Frays Bach. Ligesom Gould har den unge franskmand bemærkelsesværdige musikalske kvaliteter.
David Frays nyeste cd indeholder dog ikke Bach, men Mozart, og han er heldig med resultatet. Fray med det lange franske kunstnerhår har nemlig et fremragende orkester i ryggen. Dertil kommer, at han i Jaap van Zweden har en dirigent, der tydeligvis har øjnene omhyggeligt fæstet på solisten, mens musikerne hænger på spidsen af dirigentens pind. LÆS OGSÅFænomenet Glenn Gould
Derfor lykkes det hele. David Fray er nemlig så følsom og tøvende i de langsomme satser, at det let kunne være gået galt med en mindre omhyggelig dirigent.
Men samtidig er han moden og syngende i sine fraseringer. Opmærksomhed
Trods hans pudsige valg af solokadencer – blandt andet komponeret af en anden klaversærling, nemlig afdøde Friedrich Gulda – får selv de påfaldende rolige finalesatser det liv, der gør, at man er med Fray hele vejen.
Skal intensiteten hives i vejret efter en særlig følsom soloindsats i klaverkoncert nr. 22, er Jaap van Zweden også mand for det, og med friske, frække ideer og et operaflot, udadvendt orkesterspil tilsat fine soloindsatser i koncert nr. 25 er succesen hjemme. David Fray skaber opmærksomhed – se bare klippene med ham på YouTube! – og vi har ikke hørt det sidste til ham endnu.
