Han var ude i et alvorligt stormvejr for tre år siden, den russiske dirigent Vasilij Petrenko.
Hans udtalelser om, at kvinder ikke burde dirigere, fordi de havde svært ved at præstere den dedikation, en dirigentkarriere kræver, hvis de samtidig havde familie, og at udseendet af »en sød pige« på podiet let distraherede musikerne, fik en kommentator i den britiske avis The Guardian til at kræve ham fyret. Både i Oslo og i Liverpool, hvor han arbejder simultant.




























