Klarinettisten Emma Johnson er en ung, britisk stjerne på den ellers ret smalle stribe himmel, man kunne kalde klassiske træblæsere med solistisk karriere. Og hvad der er særlig interessant: Emma Johnson kan dirigere. Ikke bare lede et ensemble, mens hun spiller klarinet. Men sådan rigtig dirigere. Det er faktisk også det mest imponerende ved hendes nye, på andre måder desværre ikke helt vellykkede cd-udspil, der benytter sig af Mozartåret til endnu en udgivelse af Mozarts to kerneværker for hendes instrument. Som bonus på 'The Mozart Album' får lytteren desuden Papagenos arie fra 'Tryllefløjten', den sarte 'Voi che sapete' fra 'Figaros Bryllup' og 'Ave verum corpus'. De to første med orkester i arrangementer, der formes syngende og overbevisende under Johnsons ledelse. Den sidste arrangeret for klarinet og strygekvartet. Johnson har styr på orkestret, men er selv for ivrig - ja, nærmest hidsig - i sin koncertfortolkning. I Papagenos arie slutter hun på en pivfalsk tone, og i kvintetten ræses og fræses der afsted. Klarinetklangen er gennemgående spids. Så der ryger nogle hjerter, når man sammenligner med Martin Frösts nye, svenske mesterindspilning på BIS, hvor en anderledes blød, præcis tone i overvældende naturlige fraser flyder som mælk fra det sorte instrument. Strygekvartetten, der joiner Johnson i kvintetten, spiller opmærksomt, men igen vinder Frösts kobling af de to instrumentalværker med Vertavo Kvartetten som partner.
Operaarier for klarinet
Lyt til artiklen
