Sidste år fik trommeslageren Kresten Osgood og trompetisten Kasper Tranberg kontakt til en af jazzhistoriens store nulevende legender, den snart 89-årige Yusef Lateef.
Resultatet blev luftet for første gang på en scene, da de tre sammen med Lateefs faste samarbejdspartner, percussionisten og world fusions-musikeren Adam Rudolph, lancerede The Universal Quartet.




























