Årets jazzfestival kunne ikke have fået en smukkere begyndelse.
Efter åbningskoncerten på Statens Museum for Kunst fredag eftermiddag med bassisten Lennart Ginman var det samme aften samme sted blevet tid til koncert med en af den amerikanske jazzscenes store, spirituelle mestre.
LÆS OGSÅ Kun få billetter tilbage til jazzfestivalens store navne
Saxofonisten Charles Lloyd er et af de vigtigste navne på årets festivalprogram, og han gav publikum en oplevelse, der over lange stræk kunne få de tilstedeværende til at glemme, hvor ondt det gør at sidde på den hårde stentrappe i museets store tilbygning.
75-årige Charles Lloyd indtog scenen som en indisk guru. Høj, mager og uden synligt udtryk i ansigtet bag de små solbriller. Men med sit musikalske fokus stillet lyttende ind på de groovy rytmemønstre, der blev skabt af hans to percussionmedspillere i trioen Sangam.
Ind mod publikums kyst
Igen og igen i løbet af aftenen skulle disse slagtøjsudvekslinger blive den bærbølge, som med en brændings stigende, uimodståelige intensitet, men samtidig hele tiden med et væld af mikroforandringer i detaljen bar Lloyds musik ind mod publikums kyst, mens vi sad der på trappen.
Når ikke de musikken byggedes op over dunkende, brusende eller mere stilfærdigt strømmende slagtøj, skabte musikerne frie perkussive flader som baggrund for hinandens solistiske udfoldelser.
De tre musikere havde ikke andet end deres instrumenter. Placeret på ægte tæpper til at bøde lidt på hårdheden fra stengulvet og skabe et sted, der var deres. Der var absolut intet uvedkommende. Intet sceneshow. Ingen farvede projektører.
Kun de stadig mørkere skyer, som de drev langsomt over himlen på det store panorama, Østre Anlæg dannede uden for vinduet bag trioen.
Og så musikken.
Musikredaktør: Jazzfestival peger på markante skred i musikkenEn simpel sang fra Lloyds tenorsax etablerede med det samme den koncentration, musikerne og publikum sammen holdt fast i den næste halvanden time, og hen over en intens udveksling mellem den indiske tablaspiller Zakir Hussains batteri af indiske håndtrommer og Eric Harlands køller mod det vestlige trommesæts skind lod Lloyd så sin ungarske tárogató klinge.
Som en fårehyrdes klagende, eksotiske signatur.
Mester på indiske trommer
Sangam er et projekt, Charles Lloyd først præsenterede på cd med livealbummet af samme navn fra 2006. Navnet er sanskrit og betegner en situation, hvor flere forskellige kilder flyder sammen og forener sig til noget nyt.
Det må man sige, kilderne gør i denne trio.
Lloyds musik har altid, for nu at bruge hans eget udtryk, "danset på mange kyster", og jazz er kun et udgangspunkt for manden, der bærer elementer af både Ornette Coleman og John Coltrane, men nok så meget fra østlige og andre fremmede kulturer i sit spil, og som sædvanen tro supplerede tenorsaxofonen og den ungarske træsopransax med den tværfløjte, han behersker bedre end mange saxofonkolleger.
LÆS ANMELDELSE
Stjernepianist forvandlede skidt start til flot opvisningIndiske Zakir Hussain er vor tids største mester på de indiske tablatrommer. Amerikanske Eric Harland er en af vor tids mest berigende trommeslagere. Begge viste, hvor ekstremt meget de kan fralokke deres stramt udspændte skind med en fantasi og et teknisk overskud, der netop lod kilderne flyde sammen og forenes.
Hussain overskred den indiske tradition. Harland lod sig smilende lede af kollegaens spidstklingende, smældende og smaskende tablarytmer, mens de indiske hænder benyttede så mange forskellige slagteknikker, at en solo blev et helt univers i sig selv.
Harland stod ikke tilbage i virtuositet, men demonstrerede, at en trommesolo faktisk kan være propfuld af musikalsk substans. Det var fascinerende, og allerede inden da havde både Eric Harland og Charles Lloyd selv vist, at de kan hive musik ud af et flygel også.
Stramt tilrettelagt
Lloyd satte sig først til tangenterne, inden stafetten overgik til trommeslageren, som nænsomt præparerede flyglets strenge med stof og andre sager, så instrumentet pludselig lød sprødt og orientalsk.
Floderne flød sammen. Nyt opstod. Mens to hundeluftere som et utilsigtet humoristisk element mødtes og trak videre med deres dyr i hver sin retning uden for panoramavinduet, chantede og sang Zakir Hussain sin egen komposition 'Guman' fra 'Sangam'-cd'en.
Tidligere jazzchef får tjans som åbningsnavn på festivalFlere gange i løbet af det ene sæt, der udgjorde koncerten, nærmest dansede Charles Lloyd på én fod, sådan som hans komposition 'Dancing on one Foot' med finurlig reference til østlig visdom hentyder til det.
Det lød som improviseret worldjazz. Det var i realiteten et stramt tilrettelagt forløb, hvor numre flød direkte over i hinanden.
Flagermus kom frem
Publikum stod op og applauderede med et udtryk, der tydede på, at den spirituelle Charles Lloyd og hans overskudsfyldte worldjazztrio faktisk havde transmitteret noget åndeligt.
Han takkede ved mumlesyngende at recitere nummeret 'Tagi' fra 2010-kvartetpladen 'Mirror', hvor Eric Harland og Lloyd sammen med pianisten Jason Moran og bassisten Reuben Rogers dyrker jazzstandards. Men hvor de altså også giver plads til indisk filosofi om individet og verdensaltet.
Han ville vise os dråben, der rammer havet uden at forstyrre eller ændre det. Sådan som vi også, efter Lloyds mening, skal træne vores sind til at absorbere vrede, glæde og andre følelser uden at lade os påvirke af dem.
LÆS GUIDE Anmelderne anbefaler: Det skal du se på jazzfestivalen i dag
At lade denne lektion i hinduistisk visdom glide direkte over i aftenens mest jazzede saxsolo over et tungt trommegroove som sidste afsked var genialt.
Skyerne gled videre hen over himlen over Østre Anlæg i skumringen, mens flagermus kom frem i jagt på insekter.
Aftenen var helstøbt. Og forbi.
fortsæt med at læse
