Vi er søgt ind i en mørk og lavloftet graffitibemalet hule, der normalt huser hidsig tekno, for at høre, hvad det binære og det jordnære har at sige hinanden.
For det er vel det spørgsmål, man i mange iklædninger stiller i et foretagende som Bro/Knak, hvor Thomas Knaks elektronik og Jakob Bros på en gang organiske og sfæriske guitarspil er i intim kommunikation.




























