Kender De ikke det, at man har opdaget et fortryllet sted, det kan være en øde strand, en plet dybt inde i skoven eller en landevejskro i en glemt afkrog af landet, og man har sådan lyst til at fortælle det til alle og enhver, men man kvier sig også ved det, fordi man ved, at alle og enhver så vil komme trampende, og det fortryllede sted vil ikke længere være fortryllet? Sådan har jeg det med Karens Minde, men hvis De nu lover, at det bliver mellem Dem og mig ... Åndssvageanstalt i Sydhavnen Karens Minde ligger i Sydhavnen, på kanten af byen, og var engang åndssvageanstalt.
Nu er det kulturhus for lokalområdet og drives af en privat forening og hurra for den. Givetvis af mange årsager.






























