Historien fejler ingenting: I 1939 mødte fire sorte blinde drenge hinanden på The Alabama Institute for the Negro Blind, og de dannede en gospelgruppe, som blev populær.
Trofast publikum
Gruppen findes stadig, er i tidens løb blevet belønnet med ikke mindre end fem grammystatuetter og turnerer med et enkelt af de oprindelige medlemmer.
Deres musik er blevet benyttet i tv-serier, blandt andet brugte man deres udgave af Tom Waits' 'Down in the Hole' til serien 'The Wire, ligesom deres 'I Shall Not Walk Alone' anvendtes i et afsnit af 'Lost'. Og de har et stort og trofast publikum, som også køber deres plader.




























