Lyt til artiklen
Godt nok er jazzfans berømte for deres engagement og klapper - som regel - anerkendende efter hver musikers solo. Men det hører til sjældenhederne, at de ligefrem stormer scenen, som det var tilfældet, da Bajofondo Tangoclub gav deres version af elektronisk tango anno 2007.
Dreadlocks og rober
Efter en flot koncert fra danske Bandapart, hvor pianisten Søren Kjærgaard ledte sit band plus fem strygere, fire blæsere og andet gæste-godtfolk i en filmisk jazzseance på scenen gik publikum til pause. Dreadlocks og Carhartt-trøjer stod side og side med pæne habitter og smukke teater-rober og vippede utålmodigt med fødder. Der var ingen tvivl om, at forventningerne til aftenens hovedkoncert var store.
Der lød da også et brøl, da det otte-personers store Bajofondo Tangoclub indtog scenen. En violinsolo fra Javier Casalla teleporterede straks hele den fornemme gamle sals publikum til Buenos Aires fordums tangosale. Og så gik det ellers løs med pumpende laptop-rytmer, visuals som fyldte hele det enorme bagtæppe, og stemningen ramte taget som et kanonslag.
