Copenhagen Jazz Festival har som bekendt fået vokseværk. Både hvad angår antal af spillesteder og koncerter har Danmarks største jazzfest aldrig været større.
LÆS ARTIKEL Jazzfestival har vokseværk
Og ifølge Montmartres musikchef og medstifter Niels Lan Doky kan vokseværket tiltrække en ny publikumsskare, der ellers normalt ikke forbinder sig selv med jazzmusik.
»Festivalen får formentlig et nyt publikum, og det er altid glædeligt, når jazzen får et bredere fundament«, siger han.
I højt solskin blev der i går taget hul på det rekordstore program. Montmartre åbnede festivalen med to koncerter med den franske pianist Martial Solal og Mads Winding, mens natteravnene bagefter kunne fornøje sig med en after hours jam session.




























