To landmænd, en ko, en kylling og en tiger. Alle er de udstyret med instrumenter, og til sammen udgør de gruppen Magnus fra Gaarden. Bag de fem karakterer gemmer sig fem unge mænd, der fra scenekanten blæser en blandet landhandel af jazz, trash, punk, rock, heavy, balkan og indie ud til publikum. Magnus fra Gaarden har rygrad i det jazzede, men inspirationen er hentet adskillige steder, og musikken kan metaforisk beskrives, som bandet beskriver deres karikerede scene-landbrug. »Der er en tiger på gården. Det er jo ikke et konventionelt landbrug. Måske en avantgarde øko-gård«, siger Lars Beck Pilgaard, der er bandets guitarist. Svinefarm og MGK Selv om det lyder abstrakt, at bandet forvalter sin musik som et landbrug, har det alligevel rod i noget virkelighedsnært. Lars Bech Pilgaard skrev et nummer til sig selv og Magnus Bak, der spiller horn, i forbindelse med en årsprøve på Musikalsk Grundkursus (MGK er forberedelse til konservatorieuddannelsen). »Magnus kommer fra en økologisk gård, og jeg ville bare tage lidt pis på ham; Magnus er en bonderøv. Så nummeret hed Magnus fra Gaarden. Det var jo meget sjovt, og så kom bandet lige så stille til at hedde det samme«, forklarer Lars Bech Pilgaard. Der er dog lang vej fra musikken, de lavede dengang, og til det udtryk, bandet har nu.
»Vi havde ikke fundet en lyd, som vi har i dag. Det var mere søgende og har i dag fået form«. Det Magnus Bak, der skriver det meste af gruppens musik. »Så navnet giver fin mening, når det er Magnus, der er primus motor på komponistfronten«, siger Lars Bech Pilgaard. Store i Tyskland Magnus fra Gaarden er ikke bredt kendt i Danmark. Men det unge band udgav i april et anmelderrost første album af samme navn som bandet. Og har i øvrigt en væsentligt bredere fanskare i Tyskland, hvor de skal på turné til efteråret. Magnus fra Gaarden presser jazzen til bristepunktet med heavylignende distortion-guitar og heftige trommer. Og da debutalbummet kom på gaden, skrev Politikens musikredaktør, Thomas Michelsen: »Forestil dig en blanding af heavyrock, punk, skæve balkanfornemmelser og melankolske marchinstrumenter, der giver gamle eksperimentalister som John Zorn muddersprøjtende traktorbaghjul«.
