Iklædt skinnende sort satinskjorte og næsten snehvidt afrohår spankulerer han ind i presserummet på Hotel Marriott for at indtage scenen. Da det første spørgsmål lyder, om han kan fortælle noget om dengang, han »sidst spillede i København i 1996, hvor han endnu var ung«, kommer det tørt fra ham: »Jeg er stadig en ung mand«. LÆS OGSÅSkybrud koster jazzfestival dyrt

LÆS OGSÅ

Så er det ligesom sat på plads.

Efter mere end et halvt århundrede på jazztoppen føler Sonny Rollins sig tydeligvis hverken træt eller færdigt udviklet som musiker. Tværtimod.

»Jeg søger hele tiden efter at perfektionere mit eget udtryk. Det er blandt andet derfor, jeg har skiftet band, for når min egen musik forandrer sig, har jeg hele tiden brug for skiftende musikere. Dette band består af lutter musikere i verdensklasse, som jeg håber, I vil nyde«, siger han.

LÆS ARTIKELJazzen har det hele
Sonny Rollins fortæller om sin første Europaturne sidst i 1950’erne, hvordan det kom bag på ham, hvor mange jazzelskere der var i denne del af verden. Jazzen har ganske vist sin oprindelse i USA – men har i perioder næsten været større og haft flere tilhængere mange steder i Europa. I dag oplever han, at jazzen i USA vokser og så at sige er ved at indhente den popularitet, den nyder i Europa og hele verden. Samtidig ligger jazz i dag i konkurrence med flere andre typer af musik end nogensinde. LÆS OGSÅAflyst jazzstjerne trøster sine fans »Men i mine øjne er jazzen stadig musik ken. Jazzen indeholder det hele, og alt kan udtrykkes gennem jazz. Det skyldes, at jazz bygger på improvisation, hvor man skaber musikken i selve øjeblikket – derfor er det den højeste form af alle«, siger han og tilføjer: »Kald mig bare forudindtaget. Men prøv at se ud af vinduet – lige nu er det skyet, om lidt skinner solen, og på samme måde ved jeg aldrig, hvad jeg skal spille i det næste øjeblik. Man ved aldrig, hvad der sker – jazz er levende!« Spirituelt plan