Han har sin helt egen måde at angribe en guitar på. Han flår i strengene samtidig med, at han trommer på dækket i en synkoperet, jazz- og flamencoagtig stil, hvor strengeinstrument og slagtøj smelter sammen i en storm af rytmer. Han spiller guitar som en kriger, er det blevet sagt om Raúl Midon. Og så synger han til med en glasklar tenor og skriver sine egne sange. LÆS OGSÅ
Blind i vuggegave Raul Midón er 45 år og voksede op i New Mexico, USA, som barn af en argentinsk far og en afroamerikansk mor. Han har fået de latinske rytmer og den amerikanske soul, blues og jazz i vuggegave. Om end vuggen var en hård start for ham og hans tvillingebror.

De for tidligt fødte spædbørn blev lagt i kuvøse, men dengang vidste man ikke, at ilttilførslen kunne ødelægge synet. Raúl Midon blev blind. En skæbne, han har lært at forlige sig med og forholde sig til med afvæbnende pragmatisme. »Jeg tror såmænd ikke på myten om, at man bliver en bedre musiker af at være blind«, siger han. LÆS OGSÅ »De fleste store musikere, jeg kender, er ikke blinde. Men det kan skærpe dit fokus, og det kan indsnævre det, for der er ikke så meget, der distraherer. Og jeg tænkte tidligt på, at jeg som blind ikke havde ubegrænsede valgmuligheder, så jeg måtte satse på noget, jeg kunne leve af«. Musik i blodet Raúl Midons far var professionel argentinsk folkedanser, og den argentinske folklore har, sammen med brasilianske og andre latinske rytmer, bidt sig fast hos ham. Musik var noget, familien virkelig gik op i. Der blev spillet musik hele tiden og af mange slags. Ikke som baggrundstapet. Hos Midon-familien satte man sig ned og lyttede til musikken. Sammen. Den lille Raúl var vild med musik og fik sine første trommer som fireårig. LÆS OGSÅKrimisuite blev udsat for slemt lyd-komplot