Hvad er det første, man skal høre ved årets Copenhagen Jazz Festival, hvis man tror, man hader jazz? »Den amerikanske pianist Brad Mehldau. Mehldau mestrer jazzen fuldstændigt, men han er også formidabel til at række ud over den. Når han og hans trio improviserer, grovbruger de af alle mulige musikalske genrer. Det ene øjeblik spiller han 'Blackbird' af The Beatles, det næste tager han fat på en Oasis-sang, inden han kaster sig over et Michael Jackson-nummer - og får helt nye ting ud af det. Mehldau er et godt sted at starte for jazznovicer, for han leger med noget, du kender i forvejen, men giver dig samtidig en ny oplevelse«. Lad os sige, at jeg er typen, som aldrig lytter til andet end sortklædte mænd, som spiller en hård rockguitar. Hvad vil du anbefale mig på festivalen? »Guitaristen John Scofield og hans Hollowbody Band, som er et meget guitarorienteret orkester, hvor han bl.a. spiller sammen med en anden guitarist, Kurt Rosenwinkel. De to fyre kan spille guitar på et niveau, som der ikke er mange inden for rocken, der kan matche. Scofield får sin guitar til at synge, og selvom han ikke laver skyggen af et sceneshow, er han en meget groovy guitarist. »Han ligner jo bare en gammel bedstefar, men er du gal, hvor kan han fyre den af!«, sagde min søn, der selv er guitarist, da han havde oplevet ham live første gang. Og sådan er det med Scofield. Han blæser dig fuldstændig bagover med sit teknisk formidable spil, der låner af alt fra funk til blues og rock«. Hvilken koncert skal jeg så tage til, hvis jeg mest er til hitlistepop? »Caroline Henderson. Selv om du nok hovedsagelig kender hende fra poppen, vil hendes stemme hente dig ind i det jazzede univers, hun også bevæger sig i. Du vil måske også synes om den nigerianske trommeslager Tony Allen, som denne gang gæster festivalen sammen med soulmusikeren Amp Fiddler, der tidligere har arbejdet sammen med folk som Prince og Jamiroquai«. Hvad er der så i programmet til mig, der aldrig hører andet end elektropuritanere, der står bøjet over deres laptop? »Så vil du føle dig tryg ved arrangementet Jazz Remixed, hvor de har sat forskellige danske dj's, f.eks. Tue Track og Lulu Rouge, til at remixe jazz, bl.a. ude på Carlsberg. Man kan jo remixe hvad som helst, og jeg vil gætte på, at du her får lyden af jazz serveret i et univers, som du kan genkende«. Hvad vil du så anbefale mig, hvis pladesamling er fuld af skramlet punk? »Club Loco på Stengade er nok det mest anarkistiske, vi har på den danske jazzscene lige nu. De elsker det lidt trashede og alt, der er undergrund, og der er ingen pænhed i præsentationen hos dem. Nogle gange aner man ikke engang, hvad de har på programmet, før man står der. En indstilling, som sikkert vil appellere til alle punkere«. Helt ærligt, Thomas ... Er jazz ikke bare en lukket klub for midaldrende mænd, som er forelskede i deres trompeter? »På ingen måde. Faktisk er jazzmusikere de mest åbne musikere, jeg overhovedet kender. Og Copenhagen Jazz Festival gør rigtig meget for at række ud mod dem, der ikke lytter til kernejazz. Men helt grundlæggende synes jeg, at man skal tage og pakke sine fordomme væk og tage ud og høre noget jazz. Hvis du er lidt åben, venter der dig nogle helt unikke oplevelser derude«.