Det er sådan et sted, hvor tjeneren bliver småfornærmet, hvis du spørger, hvor de får deres uforskammet smagfulde, kødfyldte og rustikke små pølser fra?
For dem laver de naturligvis selv! Råvarerne i Gustavs Bistro kommer fra glade bønder, reklameres der med, og duften i restauranten bekræftede søndag aften, at der er masser af kærlighed i Gustavs franskinspirerede bistrokøkken.
LÆS OGSÅ Billig minifestival inviterer til blæserrave
Måske har vi lige der forklaringen på, at et af de mest respektindgydende navne på årets festivalprogram lidt overraskende spiller tre aftener i de intime rammer i Classensgade på Østerbro, sådan lidt skævt placeret i forhold til festivalens sædvanlige, kendte jazzhuler og større scener i den indre by.
Afslappet kapelmester
I hvert fald var stemningen virkelig god, sådan som den kan være i en rigtig restaurant, der serverer rigtig, ordentlig mad, og det var en afslappet, ja måske endda næsten lidt distræt Enrico Pieranunzi, der ved et lille, men overraskende velklingende babyflygel leverede to sæt gedigen gourmetjazz med sine danske kollegaer Jesper Lundgaard på bas og Jonas Johansen ved trommerne.
LÆS ARTIKEL
Jazzskolen, lektion 2: BebopPieranunzi har før spillet på festivalen, blandt andet i Den Sorte Diamant, og han kan tage sig ud som en streng kapelmester, der nummer for nummer er rundt hos sine musikere uden antydning af et smil for at sætte aftaler på plads.
Søndag havde han også lige en bemærkning om, hvordan der blev spillet efter pausen, hvor alle inklusive musikerne var blevet beværtet med mad og vin fra det venlige køkken. Men ellers blev der bare spillet. Frimodigt og friskt fra hoften, men alligevel frapperende sikkert af Pieranunzi.
Basmesteren Jesper Lundgaard medvirkede samvittighedsfuldt og med overbevisende format, mens Jonas Johansen farvelagde og tegnede tingene op med intens omhu, når altså ikke han eksploderede i sine soloer og sparkede ekstra energi ind i foretagendet.
Fantasifulde versioner
Det fyldte lille lokale virkede, som om det til lejligheden var omdannet til en miniudgave af Jazzhus Montmartre, og publikum fik italienerens egne lyriske, nærmest filmmusikagtige temaer. Men også standards i omkalfatrende versioner.
Der er noget skønhedsdyrkende over den klassisk uddannede Pieranunzis måde at spille jazz på.
LÆS ANMELDELSE
New Orleans-rødder fik danske damer til at ryste med røvenNoget elegant. Ikke mindst klangligt. Men også med hensyn til fraseringerne, der uanset hvor gedigent jazzede de var, først og fremmest fremstod harmoniske i deres sanselige omgang med melodi og harmoni.
Jesper Lundgaard varierede sine tildelte soler, og med en frit fabulerende version af ’Autumn Leaves’ røg det hele et gear op, inden Pieranunzi afsluttede blidt over Jonas Johansens piskeris og spændte grydeskind.
Ubestridelig lækkerhed
Andet sæt var fyrigere, men stadig var triospillet præget af en ubestridelig lækkerhed, der bundede i fin fælles timing.
Der kom heftigere udvekslinger på bordet, og tempi blev sat i vejret. Blandt andet i ’My Funny Valentine’. Hvilket dog ikke forhindrede Jesper Lundgaard i at levere en elegant solo.
LÆS GUIDE 4 gode jazzbarer
Det var ikke altid lige til at regne materialet ud, for Pieranunzi har sit eget interessante take på det meste, men for en aften var den internationale nutidsjazz flyttet til Østerbro.
Tirsdag og onsdag spiller den italiensk-danske trio samme sted, featuring saxofonisten Thomas Agergaard. Begge aftener er dog allerede udsolgt, meddeler Gustavs Bistros hjemmeside.
fortsæt med at læse
