Beboppen kaldes den revolutionerende jazzstil, der udviklede sig i jazzmiljøet i New York i midten af 1940’erne.

Beboppen blev anført af pionerer som trompetisten Dizzy Gillespie, altsaxofonisten Charlie Parker, trommeslageren Max Roach og pianisterne Bud Powell og Thelonious Monk.

LÆS OGSÅ En af verdens ypperste jazzguitarister gæster Jazzhouse

Musikken signalerede en ny, stærk selvbevidsthed og moderne storbyidentitet. Det kom til udtryk i de hvirvlende temaer, hidtil uhørt komplekse (og mange) akkorder, en friere måde at spille sammen på og et nyt teknisk mesterskab på instrumenterne.

Intet var det samme efter beboppen, som flåede jazzmiljøerne over på midten i dem, der var for, og dem, der var imod.

Grundlag for senere stilformer

Også i Danmark var beboppen en stærk inspirationskilde for den musikergeneration, som bragte jazzen videre igennem 1950’erne, heriblandt Max Brüel, Jørgen Ryg, Atli Bjørn, Bent Axen, Erik Moseholm og Bent Jædig – også selv om det i højere grad var beboppens aflægger, cooljazzen, som de var inspireret af.

LÆS MERE Jazz-ordbog: Hvad betyder 'Bebop', 'Scatsang' og 'Whiskers'?

Beboppen har været grundlag for senere stilformer som hardboppen, der i 1950’erne og 60’erne blev bannerført af pladeselskabet Blue Note, og neoboppen eller ’nykonservatismen’, der i 1980’erne fik unge musikere til at genopdage de akustiske jazzdyder efter et årti domineret af elektrisk jazzrock.

Aktive danske musikere med bop i blodårerne er f.eks. Henrik Bolberg, Søren Kristiansen, Bob Rockwell, Niels Lan Doky, Søren Lee og Benjamin Koppel.

Husk at følge med i lektion tre i morgen på Poltiken.dk.

Nåede du ikke første lektion? Fang den her:

fortsæt med at læse

The Standard byder på forudsigeligheder