Skoletid: Årets festival byder på hele soul-jazz-funk-paletten

Slap! Funk og soul-jazz byder om noget op til svedende dans. Tegning: Philip Ytournel.
Slap! Funk og soul-jazz byder om noget op til svedende dans. Tegning: Philip Ytournel.
Lyt til artiklen

En kategori, der i realiteten dækker over en meget bred vifte af musik, knyttet til hovedbetegnelser som souljazz, jazzfunk og elektrisk fusion (jazzrock).

Måske er det ikke alle, der husker gamle Blue Note-navne som Lou Donaldson, Stanley Turrentine og Eddie Harris, der i 1960’erne dyrkede den tids souljazz med rødder i både bebop og sort gospel/soul.

LÆS OGSÅ Verdensstjerne tyvstarter på festival

Men de lagde sammen med Hammond-organister som Jimmy Smith grunden til en tradition for souljazz med stærkt jazzpræg, som i 1990’erne inspirerede til bølgen af ’acid jazz’, hvor hiphop fusionerede med remix af Blue Note-plader.

Benhård struktur

En anden type musik udsprang fra den sorte soul-musikindustri. Eksempelvis James Browns benhårdt strukturerede musik, der inspirerede senere funk- og soulbaserede grupper som Maceo Parker og Tower of Power.

SE PROGRAM Liste: Se hovednavnene til Copenhagen Jazz Festival

For ikke at tale om funk- og diskomusikken, som i 1970’erne var en del af den elektriske jazzbølge, bannerført af skikkelser som Herbie Hancock.

I årets festivalprogram præsenteres hele paletten: soul- og bluespræget jazz med rødder i hardbop som Kjeld Lauritsens orgeljazz, det New Orleans-inspirerede messingorkester Wonderbrazz, Marie Carmen Koppels gospel-inspirerede vokal, hård funk med veteranerne Tower of Power og dansefunk med i 2005 gendannede danske Blast.

Husk at følge med i næste lektion i morgen.

Christian Munch-Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her