Dianne Reeves er måske nok verden største nulevende kvindelige jazz-sangerinde, hvis ellers man kan sige sådan noget.
For selv om hun ikke er skoledannende og nybrydende i sit udtryk, ejer hun en sådan stemmepragt og en så fuldkommen teknik, at hendes mage ikke findes på planeten.
Hun synger med en fuldstændig ubesværet elegance, og hendes foredrag forekommer så på en gang naturligt og fraseringsmæssigt perfekt, at det næsten ikke er til at fatte.
LÆS OGSÅ New Orleans-rødder fik danske damer til at ryste med røven
Som en blidt tæmmet naturkraft strømmer tonerne fra hendes gyldne strube og stemmebånd. Og som lysspillet i en fejlfri diamant er spektret i hendes rækkevidde: Alle farver og nuancer åbenbarer sig på et eller andet tidspunkt.
Fænomen i sort musik
Hendes publikum elsker hende.
Hun er et fænomen og en institution i moderne sort musik. Og i en jazzmusikhistorisk sammenhæng vil hun blive indskrevet i en dronningerække med superstjerner som Ella Fitzgerald og Sarah Vaughan.
Derfor var forventningerne til hende da også ikke alene høje, men overvældende; blandt andet på grund af hendes sidste optræden i Danmark som en del af projektet ’Sing the Truth: The Music of Nina Simone’, hvor hun viste såvel Nina Simones datter som Angelique Kidjo og Liz Wright, hvem der er jazzens svar på Bruce Springsteen – The Boss.
Denne gang havde hun medbragt sin kvartet, guitar, bas, trommer og klaver; fire eminent dygtige musikere, hun har spillet sammen med i mange, mange år, og som forstår hende, kender hende og lystrer hendes mindste vink.
Skoletid: Årets festival byder på hele soul-jazz-funk-palettenAlene den totalt ubesværede – næsten habermask herredrømmefri – kommunikation hende og musikerne imellem var fantastisk at være vidne til. Myndigt styrede hun med små gesti både sig selv og dem, og det var åbenlyst, at intet var overladt til tilfældigheder.
Ethvert fill fra janitsharen, ethvert lick fra guitaristen og ethvert svinkeærinde på tangenterne var del af en overordnet musikalsk koreografi og indøvet, så det bare fungerede. Men det blev også afviklet med glæde og entusiasme; man havde ikke fornemmelsen af ’another day at the office’.
LÆS ANMELDELSE
Genopstået mestertrompetist leverede vild skønhedTværtom fornam man hele tiden en spilleglæde og en lyst til at levere et godt stykke musikalsk underholdning med spirituel overbygning.
Suverænt sin egen
Frygtløs er hun også, den 56-årige diva. For det kræver da noget at lægge fra kaj med en subtilt jazzificeret version af Stevie Nicks ’Dreams’ fra Fleetwod Macs legendariske Rumours-plade.
Sangen er i originalen både ikonisk og et udpræget stykke hvid popmusik, men hun gjorde den suverænt til sin egen, lige som hun i sin tid – i 1999 - formåede det med Peter Gabriels ballade ’In Your Eyes’ på gennembrudsalbummet ’Bridges’.
LÆS OGSÅ Reserveret sangerinde ramte øjeblikke af storhed
Og derefter var publikum hendes lydige undersåtter, som lappede alt i sig med udelt fornøjelse.
Herunder en super langsom og virkelig dristigt fraseret holmgang med Harold Arlen og Ted Koehlers s ’Stormy Weather’, som oprindeligt blev sunget til berømmelse af Lena Horne i en film af samme navn; men ved at fyre den af i trekvart tempo afæskede hun såvel tekst som melodi en ny sensualitet.
Aftenen stod i musikalitetens og spiritualitetens tegn.
Dianne Reeves hylder musikken som en form for kommunikation og erkendelse, der overskrider grænser, køn, racer og optimalt set bringer mennesker i en optimal kontakt med sig selv og hinanden.
Det er en livgivende og helbredende kraft i universet, hævdede hun ligefrem på et tidspunkt, messende.
LÆS GUIDE
For det var kun uhyre lidt, hun sagde med talestemme og almindelig diktion: For det meste sang hun til os, også da bandet til sidst skulle præsenteres.
Og den gik rent ind.
fortsæt med at læse
