Zhang You Dai, alias DJ Youdai, er på Copenhagen Jazz Festival for 10. gang.
Han er en af Kinas mest indflydelsesrige dj's og radioværter og har introduceret sine landsmænd til en bred stribe danske jazzmusikere via China Radio International og Kinas version af Twitter, weibo, hvor mere end 100.000 følger ham.
Nu drømmer han om at importere Copenhagen Jazz Festival til hjemlandet, fortæller han under den internationale presses sammenkomst under Copenhagen Jazz Festival på Bar'Vin i Skindergade.
LÆS Jazzvilde københavnere går efter byens bedste messingblæs
Danskere med stort på plakaten
Når You Dai ikke laver radio og tweeter, producerer han selv musik, booker bands til klubber, driver klubber og optræder som DJ.
»Jeg har introduceret rigtigt mange kinesere til danske jazznavne, for jeg mener, at man i Danmark har verdens højeste niveau blandt jazzmusikere. Så jeg booker danske navne til klubber i Beijing og til festivaler, mens jeg er her. Og de kan også lide at komme til Kina, hvor maden er god og publikum er på«.
Jeg har introduceret rigtigt mange kinesere til dansk jazznavne, for jeg mener, at man i Danmark har verdens højeste niveau blandt jazzmusikere
Zhang You Dai har tidligere haft blandt andre Cathrine Legardh og Jesper Bodilsen som hovednavne på festivaler i Kina - med succes.
»Det er måske ikke dem, der sælger billetterne, men de tilføjer kvalitet«, mener han.
LÆS
Guide: Oplev de professionelle jazzmusikere på slap lineJazz i Beijing
I det hele taget er kineseren virkelig betaget af det danske jazzmiljø og festivalen som sådan.
»Det er virkelig unikt, at musikere, festivalledelse og spillesteder alle arbejder sammen med sådan en hjertevarme. Det koncept vil jeg gerne introducere det unge musikmiljø i Kina for«, siger Zhang You Dai.
Og det bliver ikke bare ved idéen. Han er - sammen med danske partnere - som nævnt i fuld gang med at arrangere en version af Copenhagen Jazz Festival i Beijing næste år som en del af en dansk-kinesisk kulturudveksling.
Brikkerne er ikke helt faldet på plads endnu, men han vurderer, at det er realistisk.
»Roskilde Festival er også speciel - crazy - men jazzfestivalen er noget særligt. Det er ikke de samme navne som på alle andre festivaler, det er afslappet, og selv på små pladser langt fra centrum kan man høre virkeligt dygtige musikere. Så Copenhagen Jazz Festival er noget anderledes - også for kinesere«.
LÆS ARTIKEL
Efter midnat spiller trommeslageren med armene krydset på ryggenKøbenhavn-feeling
Zhang You Dai drømmer om, at han med sine tweets, radioreportager og den kommende version af jazzfestivalen i Beijing kan åbne unge kinseres øjne for, at de skal pakke rygsækken og tage til København for at høre jazz - og ikke bare for sightseeing.
»Kulturen skal trække dem hertil, og de får en meget dybere oplevelse, hvis de deltager i jazzfestivalen i stedet for at se turistattraktionerne«, siger Zhang You Dai, før endnu en jazz-bekendt kommer forbi og hilser på.
I dag har han tweetet om de bands, han har hørt og om vejret i København.
»Folk kan godt lide at få den dér storby-følelse med, så jeg tager mange billeder af kaffe, bygninger og gader«, fortæller han.
fortsæt med at læse


























