Skoletid: Indiejazz er det helt store gadekryds

Kombination. Jazzen er en musikform i stadig udvikling. Og grænserne for, hvad der er 'ægte jazz', er til diskussion i disse år. Tegning: Philip Ytournel
Kombination. Jazzen er en musikform i stadig udvikling. Og grænserne for, hvad der er 'ægte jazz', er til diskussion i disse år. Tegning: Philip Ytournel
Lyt til artiklen

Nej, betegnelsen ’indie’ har ikke noget med indianere at gøre, men er derimod en forkortet omskrivning af det engelske ’independent’ (uafhængig).

Indiejazz betegner således – ligesom inden for rockverdenen – den type ofte undergrundspræget og nytænkende musik, som udspringer fra en lang række mindre, uafhængige pladeselskaber.

LÆS ARTIKEL Skoletid: Årets festival byder på hele soul-jazz-funk-paletten

De er i de senere år væltet frem som nye, mærkelige blomster på den danske jazzscene. Det gælder eksempelvis ILK (Independent Label København), Barefoot Records, Loveland, Gateway og Calibrated, hvor grupper som Autofant, Bandapart, Girls In Airports, Radiostar, Little Red Suitcase, Sekten og Tys Tys er udkommet.

Indiejazzen kan være præget af fusioner med undergrundspræget pop- og folkmusik og andre typer genrekrydsende, urban musik.

For første gang: Programmet til årets jazzfestival er gratis

Eller den folder sig ud som fri improvisation eller kompositionsmusik, hvor jazz, rock og elektronica finder nye, sære kombinationer.

En del af jazzen

Jazzen er en musikform i stadig udvikling. Og grænserne for, hvad der er ’ægte jazz’, er til diskussion i disse år.

Nogle afskriver helt indiejazzen eller dele af den som værende jazz. Men en god indikation på en videreførelse af jazzen er, hvis der er et væsentligt element af improvisation og leg i musikken.

Under dette års festival kan indiejazzen høres på de mere eksperimenterende spillesteder som 5e.

LÆS OGSÅ Copenhagen Jazz Festival bliver ved at vokse

Men også festivalens eget sideprogram, Something Else, har grupper på programmet, der kan forstås under denne del af jazzparaplyen.

Christian Munch-Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her