Live. Ved fuglekoncerten under Copenhagen Jazz Festival tordag aften får publikum både live musik fra stort orkester, faktuel viden og tegninger af fugle på stort lærred.
Foto: Birgitte Kjær

Live. Ved fuglekoncerten under Copenhagen Jazz Festival tordag aften får publikum både live musik fra stort orkester, faktuel viden og tegninger af fugle på stort lærred.

Copenhagen Jazz Festival

Fugleband gav lynkursus om spætter, krager og skader

Bandet Dans & Lær havde allieret sig med fuglekyndige til koncert på Toldboden.

Copenhagen Jazz Festival

En ældre herre med runde briller, stort hvidt skæg og iført en hvid t-shirt med søpapegøjer, praktiske lærredsshorts holdt oppe med et bredt, brunt læderbælte trisser hen over gulvet.

Han falder helt naturligt ind i mængden af gæster på Toldboden, hvor der denne onsdag aften er fuglekoncert med bandet Dans & Lær, som har specialiseret sig i at lave musik med udgangspunkt i fuglelyde - eller mere specifikt: optagelsen 'Havens Fugle' fra 1968.

Og det har tiltrukket en skare af ældre fugleinterresserede.

Fugl i fosterstadie Gæsterne lægger ud med at fortære fugl.

Først i fosterstadiet i form af et æg, der er tilberedt ved 73 grader - og derfor har en tyktflydende blomme - og dernæst en saftig stegt kylling.

Da vi alle har fået lidt vinget væsen indenbords, går bandets butterflybærende medlemmer på scenen, og frontfiguren Bjarke Søballe Andersen byder velkommen med en ambitiøs agenda:

»I musikalsk form vil vi gerne lære jer fuglekald«.

LÆS INTERVIEW (arkiv)

Så træder aftenens gæstesolist, tegner og naturformidler på DR, Jens Olesen op på scenen.

Så snart hans velkendte, lavmælte stemme lyder i højtalerne - en stemme, der er tilbageholdt, som lå man på lur i et buskads og holdt udkig efter en vipstjert eller en ræveunge - zapper overtegnede tilbage til DR's Fjernsyn for dig i 1980'erne, hvor Jens Olesen tegnede og fortalte om dyr, så øjne og ører stod på stilke.

LÆS GUIDE

Ode til 2,5 mio. solsorte

»Danmarks almindeligste fugl var engang virkelig sjælden. I dag er der 2,5 millioner ynglepar af solsorten - eller cirka samme antal som børnefamilier i landet«, beretter han og fremmaner med tegnekridtet en aggressiv solsort, hvor fjerene rejser sig henad ryggen.

Bandet knipser et nummer i gang. 'Nu kommer solsort' messer en stemme fra 1968-optagelsen.

Trommer, bas, synthesizer og guitar giver en swingende ode til fuglen, der både kan høres morgen og aften i sommerhalvåret.

Så gælder det spætten.

»Den store flagspættes arbejde kan man godt blive imponeret over. Men hvordan undgår den egentlig at få hjernerystelse?«, spørger Jens Olesen og tegner lynsnart spættens kranium, elastisk bindevæv og muskulatur, så vi forstår, at fuglen vinkler næbbet sådan, de hårde slag ikke forplanter sig til hjernen.

Den store flagspættes arbejde kan man godt blive imponeret over

LÆS

»Spættens trommen er en territorium-markering«, lyder det fra stemmen på båndet som optakt til næste nummer.

Den rytmiske hakken bliver brugt som beatet, der driver musikken fremad, mens et ah-ah-kor synger.

Undervejs i koncerten lærer vi om fjer og deres opbygning, om kragers forbløffende hukommelse, og om hvordan fugle rent fysiologisk frembringer sang og kan synge tostemmigt med sig selv.

En messingblæser-trio bridrager til opvisningen, der scatches med nattergale-optagelser, og flere har svært ved at sidde stille på bænkene.

Dans & Lærs frontfigur griber mikrofonen og fortæller, at manden der i 1968 indtalte kassettebåndet, der er inspirationskilden, rent faktisk er tilstede.

»Han er vores store forbillede«, siger Bjarke Søballe Andersen.

Publikum giver et stort bifald, mens den 77-årige ornitolog Ole Geertz-Hansen rejser sig og bukker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS REPORTAGE

Tæskelækkert
I pausen fortæller Ole Geertz-Hansen, at det var den daværende formand for Dansk Ornitologisk Forening, der med møje og besvær optog de mangle fuglestemmer til 'Havens fugle'.

»Og så henvendte han sig til mig, fordi han manglede én, der talte nogenlunde pænt«, fortæller Ole Geertz-Hansen, der i den grad stadig har en forbilledlig klar diktion.

'Havens fugle' er indtalt ved køkkenbordet og uden manuskript.

»Det var ud fra min umiddelbare viden på daværende tidspunkt«, husker Ole Geertz-Hansen.

Selv havde han mistet kasettebåndet, der oprindeligt var tænkt som et grundkursus til foreningens unge medlemmer, men så ringede den unge musiker Bjarke Søballe Andersen for tre-fire år siden. Og siden har Ole Geertz-Hansen været til en række af Dans & Lærs koncerter og også indspillet en Youtube-video med dem.

»Det er tæskelækkert! Smaddersjovt!«, mener Ole Geertz-Hansen.

LÆS

Ren underholdning

Men han nærer ingen illusioner om, at Dans & Lærs musik og shows tiltrækker en ny generation af ornitologer.

»Det er ren underholdning«, vurderer han og påpeger, at Dansk Ornitologisk Forening i øvrigt ikke mangler medlemmer. Mod tidligere tiders 8-900, er der i dag 13-14.000 medlemmer.

Efter pausen letter koncerten, so to speak.

For i nummret 'Grønirisk' lyder omkvædet ' flyver rundt med unaturligt stive vinger', og publikum er med på at imitere den lille fugls bevægelser og strækkerarmene ud til siden og 'flyver med'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller som Jens Olesen forklarede tidligere på aftenen, hvor han så tilbage på sin lange karriere blandt fuglefolk, der opsætter redekasser, ringmærker unger, kigger efter sjældne eksemplarer med mere:

Det er som om, man bliver i godt humør af at omgås fugle. Og det er da fantastisk!

»Det har alle været rare, omgængelige mennesker. Det er som om, man bliver i godt humør af at omgås fugle. Og det er da fantastisk!«.

Ibyen var inviteret af Toldboden

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce