En lun sommeraften i Det Kongelige Haveselskabs Have samler nysgerrige spisegæster sig omkring et lille anretterbord med champagne.
Klokken er 20, og forude venter én af Copenhagen Jazz Festivals vel nok mest luksuriøse oplevelser.
Om lidt skal vi indtage et femretters måltid på én af byens bedste restauranter, mens en trio bestående af den danske topguitarist Jakob Bro sammen med sine newyorker-kolleger - de efterspurgte musikere Chris Speed og Thomas Morgan - vil improvisere henover smagsoplevelserne.
Spille på smag
Inde i den højloftede, lyse restaurant, hvor væggene er smykket med malet løv, mælkebøtter og insekter, og der hænger glasprismer fra loftet, byder aftenens madmester Jakob Mielcke velkommen. På engelsk, for både musikere og gæster er en international flok.
LÆS ARTIKEL
København tjener millioner på jazzelskereHan forklarer, at aftenens ambition er en udforskning af improvisationskunsten.
»Jazzmusikere er ofte hurtige til at fange ting og reagere på dem. Her får musikerne serveret samme mad som jer, og de vil forsøge at spille ud fra den følelse, de får af smagen. Hvis de altså føler noget!«, forklarer kokken.
Bag ham står jazztrioen. De smiler, men virker også lidt anspændte.
Kan man give en seriøs koncert, mens folk spiser? Eller bliver det bare baggrundsmuzak og dermed respektløst over for musikken? Eksperimentet går i gang.
LÆS ARTIKEL
Jazzfestivalens publikum tier i respekt... og undrenEftersmag giver musikalsk fylde
Tjenerne bærer appetizers ind. Først en lille knaldgrøn spongecake, og så en vietnamesisk 'nem' med friske krydderurter. Musikerne får maden serveret på et højt bord foran sig, mens de omkring 50 gæster sidder ved borde med hvide duge og et større arsenal af vinglas og blankpoleret bestik.
Bassist Thomas Morgan reagerer. Måske er det koriandersmagen? Der lyder glidende temaer og sprøde klange.
Nu har saxofonisten også sunket og skyllet efter med champagne. Han puster i sit instrument, og lige så roligt vokser en ren tone frem, og han spiller skalaer, der vokser i højden. Er det mon eftersmagen, der giver fylde?
Så serveres en lille rulle af svinebryst. En meget salt kødsmag, fed og intens. Knasende salt, faktisk.
Jakob Bro tygger og tygger og tygger. Det gør gæsterne også.
Kan han lide den? Ja, han smiler. Kommer der søde toner ud af det? Han gumler længe, smager efter og skyller med vin. Hvordan mon han vil spille smagen af svinebryst?
Han træder på en af de mange effektpedaler ved sine fødder og lader guitaren tone frem i forvrængede, psykeliske lyde. Musikken vokser og fremmaner et syret og drømmende univers. Af saltkrystaller? Pigs on speed?
LÆS ANMELDELSE
Poesi og musik gik op i sjælden organisk helhedVildt tempo på radise
Bassisten spiller på radise. Eller smagen af radise. Han plukker i de lange basstrenge - sprødt - sprødt.
Saxofonisten Speed forsøger at spise sin radise med kniv og gaffel, men det bliver for akavet, og han napper den med fingrene. Og sluger den med top og det hele. Reaktionen? En melodisk løberytme, der sætter gang i et fælles flow for trioen.
Speed virker helt vild med den radise. Musikken flagrer opløftende afsted, og han lyder som en kåd skoledreng, der lige er lukket ud på græs efter et år indespærret i klasselokalet.
LÆS KOKKEHUER
kokkehuer Hurtigkarl er garant for succesEfter rækken af appetizers er det som om den første spænding er brudt.
Både blandt musikerne og blandt de spisende tilskuere. Der småsnakkes ved bordene. Gæsterne slapper af, hygger sig, og sært nok virker det ikke respektløst over for de koncentrerede musikere.
Det er snarere, som om musik og mad tilsammen har skabt en organisk helhed. Musikken kommer af smagen, gæsternes smagsoplevelse får farve af musikken.
Poetisk tartar
Musikerne er madmæssigt foran gæsterne, og de blide toner varsler om, at den kommende tartar-servering ikke er en tung, maskulin sag, som man ellers kunne forvente. Det holder stik. Jakob Mielckes tartar er uventet mild, nærmest poetisk let, med tynde skriver af mandler, lidt tomatgazpacho, urter og blomster. Publikum klapper.
Mens vi alle spiser os igennem de raffinerede retter med andehjerter med löjrom, brissel med ærter og stegt due spiller musikerne sig tættere, tættere og tættere ind på hinanden.
Hver ret får et nummer og efterfølgende opmærksom applaus.
Ud af eventyrlandet
Da vi når til desserten med skyr, hybenroseis, dild og agurkejuice skifter Chris Speed sin sax ud med klarinet, Morgan lægger øret helt ind til sin bas, og Bro rører sin guitar med korte, lette anslag. Instrumenternes klange samler sig, og en intens stemning breder sig i restauranten.
Musikken er som et soundtrack til Alice, der tumler igennem kaninhullet og spyttes ud af Eventyrlandet igen.
Aftenen er til ende.
Ibyen.dk var inviteret af Restaurant Mielcke & Hurtigkarl
fortsæt med at læse
