Thiago Esposito har lige fået sin MBA i journalistik og er 10 dage i Danmark for at blogge om Copenhagen Jazz Festival fra første til sidste trut.
Og han nyder det.
»Jeg er vild med La Fontaines jam om natten. Det er fantastisk. Den stemning, der er, at folk er så uformelle... Jeg kan ikke lide den slags koncerter, hvor man sidder med korslagte arme og intellektuel mine. Jeg kan lide det livlige«, siger Thiago Esposito.
Under festivalen har han også mødt en lang række danskere, der har været i Brasilien for at finde musikalsk inspiration, så det sociale liv har næsten givet sig selv.
»De viser mig byen og vej til musikken«, fortæller han.
LÆS ARTIKEL Jazz-betegnelsen er en partykiller
Cykler imponerer
Det er dog ikke selve strengelegen eller de vilde blæs på messinginstrumenter, der har givet ham det største sus under besøget. Det er den udbredte cykelkultur i hovedstaden.
»At se alle bruge cykler overalt ... bare det var sådan i Rio. På den anden side: der er så varmt og fugtigt, at man ville svede efter 15 sekunder. Selv en kold vinterdag hos os er varmere end jeres sommer«, siger Thiago Esposito.
På sin blog poster han fotos fra festivalen og nyt om de danske jazzmusikere, han oplever på festivalen. For han går ikke efter de store udenlandske navne.
»Jeg vil gerne introducere læserne til nye navne og det, jeg selv kan lide«, forklarer han.
Én stjernekoncert har han dog booket ind i kalenderen: Bill Frisell på Statens Museum for Kunst lørdag.
»For jeg er stor fan«, lyder det næsten undskyldende.
LÆS ARTIKEL
Sangerinde synger for mønter til taxaenDansk er bedst
Den bedste oplevelse han endnu har haft på festivalen var temmelig spontan. Den danske musiker Jakob Fischer tog ham med til jam på Børneteatret på Christiania, hvor George Garzone spillede en sen nat.
Men det var ikke saxofonisten, der imponerede.
»Den danske trommeslager Jakob Høyer og bassisten Jonas Westergaard var helt vildt gode«, fremhæver han.
Og hvad skal du så høre her på falderebet?
»Jeg skal til nattejam som det allersidste søndag nat på La Fontaine. Så er der heller ikke så langt at cykle hjem, hvis jeg bliver lidt fuld!«.
LÆS ARTIKEL Jazzvilde københavnere går efter byens bedste messingblæs
fortsæt med at læse


























