Søren Friis startede sin dag med at vaske gulv i pladebutikken Jazz Cup. Den 62-årige jazz-aficionado spøger ikke, når han, i butikkens baggård med saxofonisten George Garzone som lydtæppe, fortæller, at jazzen er et fuldtidsarbejde med mange kasketter. På en og samme gang er han medredaktør på bladet Jazz Special, producent på jazzpladeselskabet Stunt Records og står bag disken i Jazz Cup. Hvor han altså også giver gulvet en omgang, hvis det behøves. »Hvis man vil leve af jazz i Danmark, så kan man ikke nøjes med én kasket«, siger han. Hobby blev til job I 30 år var han skolelærer, men for cirka 10 år siden, ændrede han den altoverskyggende hobby til en 24-timers beskæftigelse. »Fra jeg var helt ung har jeg hørt næsten alt, hvad der var at høre af jazz. Det er en livslang uddannelse, jeg lige pludselig kunne bruge«. For ham er festivalens ti dage fyldt med koncerter, møder og stress. Da en gammel ven ringede og sagde, at han ville komme og hænge ud med ham under festivalen, vidste Søren Friis godt, at han ikke ville blive godt selskab. »Altså man ringer jo ikke og siger, at man kommer juleaften. Festivalen er ti dages juleaften i træk. Der er fuld knald på«.

Hjem med klaver
Hvor passionen for jazz kommer fra, ved han ikke. Søren Friis »kommer ikke fra et hjem med klaver«, og han var efter eget udsagn »ikke en skid god til at spille«, selvom han var med på trommer i jazzbandet Børneværnet i flere år. »Jeg synes ikke det var mig, der fandt jazzen, men jazzen der fandt mig. Og så kom den til at tegne hele mit liv«. Ejer af Stunt Record, Peter Littauer, har arbejdet sammen med Søren Friis i mange år. Og Søren Friis har helt klart været med til at tegne den danske jazzscene, siger han. »Søren betyder sindssygt meget for miljøet, fordi han gennemfører de ting, han brænder for«, siger han. Vil ikke skrue ned
Hans vilje er dog en gang imellem så stor, at den overskygger, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre. »Han er ikke den store pengemand. Han vil bare have, at alle gode idéer skal gennemføres. Så er det sekundært, hvad det koster«. Søren Friis har ingen planer om at skrue ned for hverken de vilde ideer, ambitionerne eller tempoet. »Jazzen er så stor og bred og har så mange hjørner og mangfoldigheder, at det ingen ende vil tage. Det kan man sagtens bruge et helt liv på«.