En af de hyppigst spillede popklassikere på diverse radiostationer har de sidste mange somre forståeligt nok været Supertramps ’It’s Raining Again’ fra pladen ’Famous Last Words’, der kom i oktober 1982 efter en sommer, som formentlig heller ikke var optimal i vort lille land. For det har danske somre det med at være, jævnfør Thøger Larsens smukke formulering i ’Danmark, nu blunder den lyse Nat’ – i øvrigt offentliggjort første gang i netop Politiken i dag for 98 år siden – hvor han skriver: ’Byger som gaar og kommer. Det er den danske Sommer’.
LÆS OGSÅ Musikredaktøren: Rockby og Jazzby møder hinanden
Naive drømme om solskin
Ikke desto mindre lever vi stadig i håbet om, at denne sommer og denne jazzfestival bliver det anderledes fedt vejr alle dagene, så vi kan gå med stråhatte og sandaler, sidde på fortovscafé i tørvejr med en fadøl ved hånden og lytte til stemningsfuld jazzmusik uden ængstelse for, hvornår himlen atter åbner sig og sender skomagerdrengene på gaden.
Det er et af de mest håndfaste beviser på, at vi er en nation af livsløgnere og selvbedragere.
Selvfølgelig er det sympatisk, at vi aldrig opgiver håbet og drømme om den ubrudte solfyldte sommer og en jazzfestival, hvor samfulde ti dage byder på strålende livskraftigt solskin uden så meget som en lille sort sky.
