Hun ler mildt ned i telefonen der, hvor hun sidder. På et hotelværelse i Casablanca, hvor hun lige er tjekket ind.
»Al musik er herfra«, klukker hun på tværs af de 3.500 kilometer, der adskiller os.
Selv i forhold til, hvor essentiel en faktor musik er i hendes hjemland i Vestafrika, Mali, og selv målt efter de alen, Malis mange verdensberømte musikere har udmålt gennem generationers ubrudt musiceren, er Oumou Sangaré berømt. Hun optræder klædt i meter efter meter af damask, der glinser i projektørerne, og svøbt i ringe til fingre og ører og kæder om halsen. I sin nye video ’Yere Faga’, som hun synger på en blanding af de gamle lokale sprog bambara og wassoulounké med lidt gallisk ind imellem, knejser hun som en afrikansk frihedsgudinde på en trone af bildæk, med blåmalede læber og braids i håret. En britisk journalist, der fulgte hende i en lille uge på en turné rundt i Mali, skrev, at han så hende i 16 forskellige kjoler fordelt over 4 dage.
Med det tilsat nyeste tilsnit af parisisk stiletsko-mode er der dømt myte. Og Oumou Sangaré er netop det. Hun er Moder Afrika, Vestafrikas dronning, Malis nattergal. Som i morgen også optræder på Copenhagen Jazz Festival.
