Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det er liveoplevelsen, der gør jazzen til jazz. Det er luftsaxofonen, applausen efter soloen og spyttet, der regner over dig, når trompetisten ryster mundstykket, der gør det til jazz.
Og det er tzzzjabu-tzzzjabu-tzzzjabu-tzzzjabu.
Og det der sexede glid ned ad bassen: Du-duuuj-duuuj-duuuj-du-du-du-duuuj.
Den er det faste indslag hvert år. Mere tilregnelig end selv sommerregn.
