0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fem hjerter: Swing og arabesk fandt hinanden i mesterlig samdrægtighed

Virtuoserne Michel Camilo og Tomatito kommer fra hver sin rytmiske tradition, men fandt hinanden i sine steder sublimt symbiotisk samspil. Indimellem gik der dog udvendig patos i den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Pianisten Michel Camilo og guitaristen Tomatito leverede teknisk brillans og virtuost samspil.

Copenhagen Jazz Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Copenhagen Jazz Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begyndte på en sådan måde, at ens værste ængstelser blev vakt. De to gode venner kom slentrende ind på scenen, afslappede som badegæster og med en em af overskud omkring sig, og de lagde ud med Astor Piazzollas ’Libertango’ fra midten af 1970’erne, og den blev leveret med en sådan energi fra pianisten Michel Camilos side, at man vitterligt frygtede for Steinway-flygelets sammenhængskraft og koncertens musikalske balance.

Den dominikanske pianist gik til vaflerne med det stålsatte fokus og den enorme energi, der har været hans kendetegn, siden han brød igennem i det internationale jazzmiljø, og den spanske guitarvirtuos Tomatito kunne med sit langt mindre bastante udtryk næsten ikke trænge igennem kammeratens kaskader af akkorder.

Uha da da, tænkte undertegnede. Det kan meget vel gå hen og blive noget af en udvendig, støjende og måske anstrengende affære. For den smilende og vennesæle pianist har til tider lidt vanskeligt ved at beherske sig med hensyn til demonstration af teknik og ukuelig salsaenergi; han kan spille, så man tror, han har fire eller måske ligefrem seks hænder, hvilket ikke nødvendigvis fører noget ubetinget godt med sig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce