Lyt til artiklen
Det begyndte på en sådan måde, at ens værste ængstelser blev vakt. De to gode venner kom slentrende ind på scenen, afslappede som badegæster og med en em af overskud omkring sig, og de lagde ud med Astor Piazzollas ’Libertango’ fra midten af 1970’erne, og den blev leveret med en sådan energi fra pianisten Michel Camilos side, at man vitterligt frygtede for Steinway-flygelets sammenhængskraft og koncertens musikalske balance.
Den dominikanske pianist gik til vaflerne med det stålsatte fokus og den enorme energi, der har været hans kendetegn, siden han brød igennem i det internationale jazzmiljø, og den spanske guitarvirtuos Tomatito kunne med sit langt mindre bastante udtryk næsten ikke trænge igennem kammeratens kaskader af akkorder.
