Lad os lige få fem minutters pause, så vi kan komme væk. Jeg skal fa’me ikke til andagt«. Den rå kvindestemme skærer igennem fra baggrunden. Blandingen af glad klezmermusik og Guds ord falder åbenbart ikke i alles smag. Men den vrede kvinde ser nu ud til at være den eneste, der udvandrer, da gadepræsten Mia Rahr Jacobsen indtager scenen efter første sæt med bandet Klezmofobia. De andre, der rejser sig, styrer mod den udendørs bar. Kan man overhovedet blande fadbamser, jødisk musik og den danske folkekirke med en præst, der ikke alene prædiker, men også lyser velsignelsen over os alle og opfordrer til et fælles Fadervor?
Gadegudstjeneste og koncert
Ja, det lyder måske mærkeligt, men det går op i en højere enhed denne tirsdag eftermiddag uden for Trinitatis Kirke i hjertet af København. Kirken er flyttet ud på pladsen, der normalt er lidt søvnig, og har benyttet jazzfestivalen til at komme i kontakt med et større publikum. I disse dage til og med fredag hver eftermiddag en kombination af gadegudstjeneste og koncert. Med skiftende orkestre.
Det er gadepræsten og ungdomsarbejdet ved Trinitatis Kirke, der står for arrangementet. For dem er det ikke noget nyt at blande musik og gudstjeneste. De gør det også i den natkirke,der bortset fra her i sommeren holdes hver tirsdag aften. De går derhen, hvor de unge er.
Naturligt at samarbejde Både gadepræsten og sognemedhjælper ved ungdomsarbejdet Morten Sternberg har lige fået skyllet mudderet fra Roskilde Festival af sig denne eftermiddag, da de stiller op på Trinitatis Kirkeplads. Det er de to, der i fællesskab har fået kirken med i årets jazzfestivalprogram.
