Portræt: Jazzmusikeren, der hellere vil være surfer

Universelt. Gerald Claytons store mål er at skrive musik, som også om 100 år vækker følelser hos mennesker, som ikke aner, hvem han er.
Universelt. Gerald Claytons store mål er at skrive musik, som også om 100 år vækker følelser hos mennesker, som ikke aner, hvem han er.
Lyt til artiklen

Han ligner en surferbums, som han kommer slentrende ude på Broadway forbi caféens vinduer: Lange dreadlocks, bermudashorts, T-shirt og sandaler.

Det skal senere vise sig ikke at være skudt helt forbi. Ti sekunder senere står Gerald Clayton ved det hjørnebord, jeg har fundet i den halvtomme café i Harlem, et par blokke fra hvor den unge pianist bor. Hans stemme er usædvanlig mørk og hæs. Det er i begyndelsen af juni, han har netop været ti dage i Rusland, først i Skt. Petersburg og så i Moskva. »Sindssyg by«, siger han og hoster.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her