Det var svært at afgøre, om Elias Rønnenfelt mest lignede en grønskolling eller en livstræt rockveteran, da han torsdag aften væltede ind på scenen på Hotel Cecil – om han aldrig før havde stået på den eller aldrig havde gjort andet.
Han lignede en, der lige var trådt ud af en Edgar Allen Poe-novelle, eller som havde været i nærkamp med et vildt dyr med tøjet flået halvt i stykker. Men ikke mere forhutlet, end at han godt kunne optræde med sine numre.


























