Stevie Wonder havde taget kronjuvelen i sin karriere med til København. Men opførelsen af hovedværket manglede noget afgørende.
Politiken havde ikke fået lov til at medbringe egen fotograf til koncerten med Stevie Wonder i Royal Arena. Derfor er her et billede fra Wonders koncert i Paris 15. oktober. Foto: Anna Kurth/Ritzau Scanpix
Smilet bredte sig over hele Stevie Wonders ansigt, mens han jivede ind i andet vers på sangen ’Joy Inside My Tear’.
Melodien var der, men ordene var væk.
Det var et eksempel på, at selv en musikalsk mester kan begå fejl. Og hans opfølgende bemærkning havde en afvæbnende charme.