Trioscope kalder de sig, pianisten Marko Martinovic, bassisten Kristor Brødsgaard og trommeslageren Janus Templeton. Tre begavede danske musikere, der i anledning af deres første pladeindspilning for to år siden var i New York, hvor de havde allieret sig med tenorsaxofonisten Chris Speed, og som for tiden befinder sig på turné her i landet, dog nu med Speeds instrumentkollega Seamus Blake som frontfigur. At bekendtskabet er af ny dato fremgik allerede af Markovic’ præsentation af trioens gæst, idet pianisten endnu ikke havde lært sig at udtale dennes fornavn korrekt. Det skal dog siges til Martinovic’ ros, at han kom efter det i løbet af aftenen. Og på lignende måde kan man sige, at også Blake fik arbejdet sig ind i repertoiret, som Martinovic, på én undtagelse nær, var eneansvarlig for. Et repertoire, som nok røbede en sans for at gå egne veje, men som bestemt ikke var uproblematisk.
Metamorfoser
I sine kompositioner arbejder Martinovic inden for det enkelte stykke gerne med bratte melodiske overgange samt tempo- og taktartskift. Ikke alle disse metamorfoser forekommer imidlertid lige velmotiverede – for slet ikke at nævne et begreb som kommunikationsfremmende.
Og i denne forbindelse bør man vel også nævne, at Brødsgaard med sin uldne tone på instrumentet ikke yder megen støtte. Heller ikke i de langsomme tempi gik det særlig godt. Et ’omarrangeret’ Debussy-stykke faldt nærmest fra hinanden, og når det valgte tempo i Jimmy McHughs ’Where Are You’ forekom at være for langsomt, så var det, fordi trioen havde svært ved at bære det oppe.
