Lyt til artiklen
Katrine Gislinge havde hjemmebanefordel. Publikum og orkestermusikere bakkede hende op, men faktum er, at pianistens livtag med Tjajkovskijs berømte b-mol-koncert endte der, hvor resultatet ikke var sjovt. Snarere overflødigt. Den relativt spinkle pianist blev trængt i defensiven af russerens massivt virtuose solostemme.
Hun har ikke fysik eller teknik til at tage denne tyr af en klaverkoncert ved hornene, og skønt de første, berømte akkorder fra klaveret gik klart nok igennem, forstøvede alt for meget af det, der fulgte, til filigran og fnidder. Flere gange var solistens fraseringer og affraseringer ude af synk med orkestret, og man havde ikke fornemmelsen af en musiker, der var formende og førende.
