Smurt ind i et æggende stramt, blankt catsuit og med det lille, porcelænshvide ansigt næsten skjult under en brandorange paryk ligner amerikanske Tori Amos en superheltinde. Eller en feminin udgave af David Bowies alter ego Ziggy Stardust fra 1970’erne, som er det årti, hun er mest inspireret af. Skuespil og rockmusik er de to ting, som altid har præget Tori Amos’ optrædener, og endnu tydeligere end før var det tilfældet under koncerten i København onsdag aften.
43-årige Tori Amos er en ret dejlig skabekrukke. Især på en scene. I albumformat er hun endnu mere ujævn og så konceptorienteret, at hun senest på ’American Doll Posse’ fra i år drukner de gode af sangene i sprogligt overornamenterede udforskninger af kvindeliv og kristendom.
Vokalakrobatik med mening
Det er noget helt andet at opleve hende, når man har hende live foran sig. Når hun ruller i hofterne, mens hun skræver over en klaverbænk mellem elklaveret og flygelet, giver hendes voldsomt afvekslende tangentspil og ekstreme vokalakrobatik bedre kunstnerisk mening. Hvad hun synger om, kan man heller ikke live følge med i.
Skidt med det. Det er fint for Tori Amos, at hun på 15. år underminerer patriarkalske udlægninger af Bibelen. Men præcis hvor hun er henne i sit rockmusikalske svar på en feministisk ph.d.-afhandling, må man godt lukke ørerne for, når man hører hende.
Drabelige stilskift
Så glider det hele meget lettere. For så hører man stemmen som et instrument i sammenspil med klaviaturer, guitar, bas og trommer. Nogle gange lyder den som en blid og melankolsk cello. Andre gange er den som en vild, flirtende saxofon. Det kommer også an på, hvilken stilart hun leger med.
Faktisk slipper hun og hendes tremands band godt fra nogle drabelige stilskift. Denne aften opføres både rhythm’n’blues, ragtime, progressiv rock, psykedelisk rock og folkrock i sange med typiske Tori-titler som ’Devils and Gods’, ’Cornflake Girl’ og det tidlige hit ’Hey Jupiter’. Når nu Tori Amos er så enestående og svær at sætte i bås, fortjener hun egentlig sin egen stilart. Hvad med ’paryk rock’?
