Den bedste gimmick var en metronom på hjul, der listede sig frem bag Pierre Charials imponerende lirekasse med de dekorative træpiber, tøffede midt ud på scenegulvet for egen kraft og gav sig til at tikke som underlag for Leroy Andersons ’The Syncopated Clock’.
Men det var langtfra den eneste ved en koncert, der alene ved sin besætning – fire klarinetter og altså en lirekasse – var lige så usædvanlig som den var groft underholdende.




























