Der synes at blive flere og flere af dem. Sangere af begge køn, der kaster sig over jazzens repertoire og omgiver sig med dens musikere, men som i grund og bund ikke selv er jazzsangere. Dermed være ikke sagt, at der skulle være noget ondt i det, og resultatet af disse bestræbelser kan da også i mange tilfælde være kunstnerisk fuldt tilfredsstillende. Men der er en forskel. Den ytrer sig som regel i instrumentets, stemmens klang og i fraseringen. Og netop når det gælder disse egenskaber, kan det også gå galt. For den amerikanske sangerinde Vivian Sessoms, der lod sig høre med den danske pianist Mads Bærentzens trio, gik det begge veje.
Udemærket fremført
For som hun lagde ud i Walter Gross’ ballade ’Tenderly’ med høj, skinger røst, gav det et sæt i mig. I det dybere leje kom der mere fylde på stemmen, men til gengæld vred hun den smukke melodi af led ved hjælp af de fraseringer, der er standarden blandt soulsangere.
For det er i første række soulmusikken og pop-rocken, der er Vivian Sessoms’ domæne. Det demonstrerede hun i koncertens første afdeling med sin egen ’I Love You’ og Stevie Wonders ’I Wish I Could Come Back As A Flower’.
På sin vis ganske udmærket fremført. Det kedelige var blot, at det grundlæggende melodiske materiale var så intetsigende.
