Kaiser Chiefs er dagens band i skysovs. Med hele tre Britpop-priser i baglommen gik de på scenen i Vega og konfronterede et publikum, hvor skolesildene på første række stod tæt som sardiner i dåsen, mens de store drenge længere tilbage brølede med fra første omkvæd på åbneren 'Saturday Night'. Kaiser Chiefs succes er både fortjent og forbløffende. Ganske som på gruppens eneste album, det Stephen Street-producerede 'Employment', kommer de fem gutter fra Leeds langt ud over rampen med uhyre enkle midler. Fuld musik og kvik replik>/b>
Med fuld musik og kvik replik slamdunker Kaiser Chiefs også i Vega numre som 'Everyday I Love You Less and Less' og 'I Predict A Riot' til sikre scoringer.

Navnet har de gaflet fra et sydafrikansk fodboldhold, men musikken er ærkeengelsk. Det umiddelbare forbillede er Blur, fra dengang Blur dyrkede det hyperbritiske 'Park Life' og endnu ikke var gået hen og blevet underlige i Mali.

Blur i sikkerhedssko Bagved dette Blur i sikkerhedssko aner man noble forbilleder som The Kinks, Alex Harvey Band, Madness og go' gammel pubrock på nye flasker. Holdet fra Leeds spiller stadionrock. Altså ikke den slags, der bliver pumpet op til ukendelighed på Wembley eller i Parken, men den slags, der bliver undfanget lørdag eftermiddag på den lokale arenas faldefærdige lægter og senere fuldbringes af fuld, friskskyllet hals på den lokales ølstinkende gulvbrædder. Ægte varme, struttende energi og en herlig uhøjtidelig tilgang til metieren som rockband - Kaiser Chiefs er simpelthen en humørbombe på scenen. Der er ingen tvivl om, at den tætbyggede forsanger Ricky Wilson med skallesmækkerpandehåret nyder sin status som stjerne for en drukturs tid. en times koncert er passende Umiddelbart lyder historien om Kaiser Chiefs' vældige succes nemlig, som om der er lagt op til et kortvarigt kapitel. Man skal ikke have hørt mange sange, før skyggen af Kejserens skæg toner frem. Der er ikke mange tricks i posen, og så snart numrene går ned i tempo, begynder det at knibe med forsyningen af fænghætter. En times koncert er en absolut passende dosis. Men festivitas er det godt nok her og nu! Sjældent har et band vredet så meget medvind ud af et enkelt album. Så undervurdere Kaiser Chiefs skal man næppe. Når Britpoppens flabet-begavede svar på Døllefjelde-Musse kan lammetæve de store i kampen om Britpop-pokalerne, ja så kan alt ske. Det kan det som bekendt i fodbold. Og popmusik.