Lyt til artiklen
Dronningesalen mindede mest af alt om en stor natklub, da dørene blev åbnet, det var et dystert blåligt lys og en let røg medvirkende til. Om lysdesigner Mikael Sylvest mente, at man kom i særlig nytårskoncertstemning af netop det, skal jeg ikke kunne sige. På mig virkede det dog noget malplaceret. Det var et forventningsfuldt publikum, der fyldte den udsolgte Dronningesal, og snakken gik. Hvordan mon det ville lyde, når musik af Astor Piazzolla skulle fortolkes af en tubaist som solist? Og ikke nok med det, så var der også programsat musik, hvor der skulle spilles på sav!
Smuk fortolkning
DiamantEnsemblet lagde ud med det, som oboist og konferencier Max Artved kaldte for ensemblets »musikalske visitkort«, 4. satsen fra Dvoráks serenade i d-mol.
Fra første tone fornemmede man, at musikerne havde glædet sig lige så meget til denne aften som publikum.
Og så var det ellers tid til at møde koncertens solister. Den første var hentet fra DiamantEnsemblets egne rækker: Fløjtenisten Anna Dina Schick skabte i løbet af få takter en intim stemning i salen med sin smukke fortolkning af adagiosatsen fra Mozarts fløjtekvartet KV 285.
Mange facetter
